
Velkommen !
Ayurvedic Yoga Massage
Ayurvedic Yoga Massag er en praksis, der forener to urgamle visdomstraditioner: Ayurveda og Yoga.
Det er en unik kombination af dybdegående massage, bevidst åndedræt, passiv yoga-udstrækning og sanselig kropslig fordybelse.
​
Hver session begynder med en samtale, hvor jeg lytter og danner mig et helhedsindtryk af dig – din krop, dit sind og hvor du befinder dig i dit liv.
Med udgangspunkt i dig og dine behov, skræddersyr jeg en behandling eller et forløb, som støtter din proces.
Selve massagen er en sammensætning af dybdevævsmassage og udstrækninger, der arbejder hele kroppen igennem fra top til tå.
Gennem intuitive strøg, tryk og greb åbnes kroppen op, brystkassen får plads, muskler afspændes, og leddenes smidighed og bevægelighed øges.
Kropsstrukturen balanceres og nervesystemet beroliges.​
Mindful Berøring
Forløsning kan spire frem af det dybe nærvær, som folder sig ud i mødet mellem hænder og krop – en kontakt, der når helt ind i kroppens stille erindringer.
Her kan traumer og gamle oplevelser, som er lagret i cellerne, få mulighed for at komme til overfladen og blive mødt med nænsomhed, ro og selvomsorg.
​
Når det sker, skabes der plads. Åndedrættet begynder at flyde frit. Kroppen kan begynde at sitre af fornyet livsenergi – og det vækker én til live. Man opdager kroppen som en beholder for kraft, kontakt og nærvær.
​
Ofte er det netop det, vi har mistet forbindelsen til – kroppen, der føles følelsesløs, fordi uforløste traumer har fået den til at lukke ned. Langvarig stress kan frakoble os fra kroppens signaler, og en overbelastning af undertrykte følelser – som sorg, vrede eller smerte – kan dæmpe vores fornemmelser og til sidst skabe følelsesløshed.
​
Mangel på berøring – noget så simpelt og livsvigtigt – kan få os til at miste forbindelsen til os selv. Når vi konstant er styret af kontrol og præstation, fjerner vi os fra kroppens naturlige rytme og behov.
​
I Ayurvedic Yoga Massage får kroppen igen lov at mærke, føle og åbne. Og det er her – i det rum – at forvandlingen begynder.
Her står jeg og minder dig selv nænsomt om, at vandre dig hjemad.
​
Tilbage på, hvor du egentlig hører til.
​
Hjem i dig selv.

Marcela Martins
Om Marcela
Jeg er en nysgerrig og vandrende kvinde, født i Brasilien og bosat i Danmark siden 2010. Mit kald mod dansk pædagogik og dannelse blev begyndelsen på en livslang undersøgelse af kultur, identitet og menneskelig forandring. Jeg er vokset op omgivet af naturens vilde kraft – havet, bjergene og den frodige brasilianske natur. I Danmark fandt jeg mit andet hjem! Min professionelle baggrund er forankret i kropsterapi og spiritualitet – en arv fra min familie og vores rødder i Osho-fællesskaber og buddhisme. I 2009 mødte jeg Ayurvedic Yoga Massage – en praksis, jeg siden har fordybet mig i og i dag arbejder med gennem Chosen Path. Det er mit kunstværk – et levende håndværk i berøring, nærvær og transformation. Gennem livet har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at blive holdt, når livet gør ondt. At turde vise sin sårbarhed og tage imod støtte kræver mod, men for mig har det været en vej til at lære mig selv bedre at kende. Gennem tryghed og nærvær har jeg fundet et stærkere ståsted i mig selv – en erfaring, jeg bærer med mig i mødet med andre. Undervejs har jeg fordybet mig i energiarbejde, ceremonielle rum og visdomstraditioner fra Andesbjergene. Meditation, små ritualer, dans og musik støtter mig med at bevare forbindelsen til mig selv. Jeg elsker at indfange det poetiske i hverdagen med mit kamera, være i naturen – særligt ved havet – og tage på spontane roadtrips med min kæreste.
.jpg)